Tilbage
02.06.2022

Autocamperferie i hundehøjde!

Når jeg tager på ferie med mine hunde, får jeg altid den perfekte kombination af afslapning, smukke naturoplevelser og lange gåture.

Når det bliver forår, glæder jeg mig altid til at pakke og ramme landevejene med mine 3 dejlige hunde. 

Selvom det kræver forskellige tiltag, og selvom man nogen gange skal gøre sig lidt ekstra umage med planlægningen for at få dem med, så er jeg alligevel glad for at have mine hunde tæt på. Det kan også være både tidskrævende og ubelejligt, at de er med - men for mig er det den ideelle ferieform, hvor man kan kombinere både afslapning, sightseeing, skønne naturoplevelser, spændende vandreture og godt selskab.

Vi får så meget glæde ud af vores ferier - og vores Sun Living S 70SP er en stor del af det. Her er der plads til os alle, og autocamperens opvarmede garage er perfekt som hunde-afslapningsrum. (Der er direkte adgang inde fra opholdsrummet)

Selvom jeg jo faktisk ikke er helt alene, er der masser af opbevaringsplads til overs - og de fleste gange bruger jeg det ikke, fordi jeg jo for det meste er solorejsende. Ikke desto mindre er jeg altid glad for at have den store mængde plads. (Og den er altså “kun” 7 meter i længden).

Men nu til den spændende del - vores rejse, hvor jeg vil starte med at skrive lidt om et stort højdepunkt. 

Vi havde fundet en campingplads midt i skoven kort fra Strasbourg, hvor vi tilbragte natten, inden vi kørte på sightseeingtur i Strasbourg. 

Pladsen var perfekt, og lå lige i udkanten af ​​skoven med gode stier at gå på og kun godt 9 kilometer fra centrum af Strasbourg.

I selve Strasbourg havde jeg valgt parkeringspladsen ved Nordkirkegården, hvorfra man nemt kan komme til bymidten med offentlig transport. Strasbourg i sig selv er en livlig by med nogle gode seværdigheder. Udover kvarteret "La petite France", med de traditionelle bindingsværkshuse, små gyder og de mange restauranter og caféer, synes jeg især, at katedralen og parlamentskvarteret var utroligt oplevelsesværdige. Floden som snor sig gennem hele Strasbourg, er med til at give byen en særlig charme.

Tip: Når jeg skal vælge campingplads, sørger jeg altid for, at den er egnet til hundene, dvs. at der i det mindste skal være mulighed for at tage nogle gode gåture - og jeg giver hellere end gerne afkald på "luksus" for netop det. Det vigtigste for mig, er at hundene får nok motion.

Efter besøget i Strasbourg, kunne vi ikke længere holde os fra den smukke natur - og derfor valgte jeg, at vi skulle køre ad Alsace-vinruten, som også er kendt under navnet "Route des Vins". 

Det er en af ​​de ældste turistruter i Frankrig, og den strækker sig over 170 kilometer som går igennem vinregionen Alsace. 

Landskabet er storslået: Rapsmarker, vinmarker, vingårde, maleriske landsbyer og frodige grønne enge mod Vogesernes bjergkulisse.

Ruten er meget velegnet til autocampere og min Sun Living S 70 var 100% i sit rette element. Vi kørte fra landsby til landsby, stoppede kun hvis vi kunne lide omgivelserne og slentrede gennem de små byer. Udsigten over vinmarkerne og det dejlige landskab var fuldstændig fantastisk. 

Langs vinruten ligger byerne Obernai, Dammbach La Ville, Ribeauville og Kintzheim, hvor vi slog os ned for natten på en parkeringsplads. 

Det var ikke en officiel campingplads, men til gengæld et smukt sted, hvor vi næsten kunne sove helt ude i vinmarkerne - det var selvfølgelig tilladt.

Der var gode muligheder for gåture, og det bedste af det hele er:

At autocamperen kan være selvforsynende i flere dage, pga. solcellepaneler, inverteren og batteriet, hvilket er en stor fordel, fordi det gør ferien endnu mere fleksibel, uafhængig og fri. 

I området er der (hvis du bedst kan lide det) også et bredt udvalg af pladser og campingpladser, hvor der ofte tilbydes vinsmagning. 

Uanset hvad er det altså bare enormt rart at have sit rullende feriehus med sig! Jeg tror også, ​​at hundene ser autocamperen som deres “andet hjem”.

Når jeg er afsted, passer jeg altid på, at jeg ikke forstyrrer nogen - med hverken min tilstedeværelse, den parkerede autocamper eller hundene. Vi efterlader aldrig affald, holder os for os selv og overholder alle de lokale regler.

Fra den franske vinrute fortsatte vi til vores valgte (og berømte) rute: "Route de Cretes", som også er kendt som "Vosges Ridge Road". 

Det er en af ​​de mest imponerende bjergveje i Frankrig, og den løber langs hovedryggen i de sydlige Vogeser i næsten 1.200 meters højde - med en samlet længde på 75 kilometer. Den blev oprindeligt bygget af franske tropper under 1. Verdenskrig som en forsyningsvej. Der kan være sne indtil april, så kørsel med autocamper anbefales kun fra maj til oktober.

Tager man turen fra Col du Bonhomme i nord og rejser via Col de la Schlucht, Hohneck, Markstein, Grand Ballon og Cernay til Thann i syd, kommer man forbi adskillige steder på ruten fra 1. verdenskrig - og man passerer også Vogesernes højeste bjerg, Grand Ballon. 

Det meste af tiden, kører man forbi skove langs vejen, men der er også en storslået udsigt over Vogesernes skovklædte skråninger, Rhin-sletten og Schwarzwald på den modsatte side. På de klare, flotte dage, kan man se lige så langt som til de schweiziske alper og Mont Blanc. 

Kort sagt - et paradis for naturmennesker og eventyrlystne autocamperchauffører. Ganske vist kræver ruten, som også er meget populær blandt racercyklister og motorcyklister, nogle køreegenskaber - men den er ikke overdrevent svær at køre, hvis man tænker sig om.

Der er op til flere store parkeringspladser langs ruten, hvor man kan nyde udsigten, tage på vandreture, køre på mountainbike eller stoppe ved en restaurant. I vintermånederne kan du også dyrke vintersport. Der er også masser af campingpladser, så du kan helt sikkert få flere dage til at gå i området. To meget smukke søer, Lac Blanc og Lac Noir, kommer du også forbi langs ruten - her er parkeringsmulighederne dog begrænsede.

Ruten endte i Cernay, men jeg besluttede at skyde genvej og tage mod Colmar, som er den tredjestørste by i Alsace og udstråler en særlig charme. Den gamle bydel er præget af brostensbelagte gader og bindingsværkshuse fra middelalderen og renæssancen. "Lille Venedig" er så flot med kanalerne, som strømmer gennem bybilledet. Desuden finder du aldrig en bedre tarte flambée, end her i området.

I selve Colmar havde vi en plads ved ved floden på campingpladsen Camping De I'll. Med udsigt over floden var det altid lidt ekstra rart om morgenen, at ligge ved vinduet i den bagerste seng og nyde idyllen - med åbne persienner og vinduer. 

Den eneste ulempe var den meget støjende motorvej på den anden side af floden. Men udsigten, de meget søde campingpladsejere, renligheden på pladsens faciliteter og den rummelige engplads lige ved flodbredden, gjorde oplevelsen meget mindeværdig alligevel. 

Turen til centrum af Colmar er på knap 30 minutter, så her på pladsen, er det en god idé at have cykler med. 

Nær campingpladsen er gå-ruterne begrænsede pga. beliggenheden, men det kunne lige gå en enkelt nat. Fordi det jo som sagt er et krav for mig, at hundene kan få motion nok, ville jeg ikke bo der længere - selvom området og campingpladsen var meget smuk. 

Fra Colmar tog mig og de 12 hundepoter afsted mod Tyskland. Planen var at køre ad vinruten på den tyske side og opleve Rheinland-Pfalz.

Vores første stop var Wissembourg, lige ved grænsen - her fyldte vi dieseltanken og vin forsyningerne op igen. Det er jo ferie-musthaves.

I Frankrig er det altid dejligt at se, hvor mange campister der er. Antallet af campingpladser er meget stort, og det er tydeligt, at franskmændene generelt er meget glade for camping. Det mærkes også, på den måde man bliver “mødt” under kørslen, hvor der b.la. altid en stor vilje til at hjælpe - en ret dejlig fordel for mig som enlig rejsende.

Wissembourg er en hyggelig lille by, og flere seværdigheder er helt klart et besøg værd. Den gamle bydel med kvarteret "Le Bruch" langs bymuren og det gamle vaskehus ved Lauter bør virkelig opleves - og det er heller ikke langt fra den tyske vinport, som bestemt er et besøg værd.

Vi fortsatte ad den tyske vinrute, som er lige så smuk at køre som på den franske side. Landskabet mindede mig næsten lidt om Toscana. Typisk for Vinvejen er ikke kun vinmarker, så langt øjet rækker, men også kilometerlange mandeltræ-alléer, der farver landskabet lyserødt om foråret.

Når "mandelblomstringen"starter, kan man finde mange forskellige arrangementer og guidede ture i området. 

Utallige vandremuligheder, lækker mad og meget hyggelige landsbyer tiltrak mig helt vildt, så vi fik også et par meget afslappende dage på campingpladsen i Klingenmünster, som endda er gratis - mens der tilbydes el og faciliteter mod betaling. 

Et besøg i Landeck-ruinerne afsluttede vores Alsace- og Wine Route Road-tur, før vores Sun Living S70 kørte os sikkert hjem igen. 

Jeg er dog ret sikker på, at der ikke går længe før vi planlægger næste tur!

Følg Julia på Instagram