Jeg har altid drømt om at tilbringe vinteren i en autocamper, følge vejrudsigten og rejse fra den ene konkurrence til den anden, og at kunne hoppe i skiene direkte fra sengen. Så i år begyndte jeg at samarbejde med Sun Living. De forstod mine behov - og så fik jeg en Sun Living A 70DK autocamper til en tur i midten af januar. Inden vi tog afsted, tjekkede jeg vejrudsigten, og samme aften var Masa og jeg på vej til Østrig, hvor det har sneet de sidste par dage.
Jeg blev med det samme imponeret over automatgearet kombineret med fartpiloten, hvilket var virkelig praktisk. Vi nåede til Saalbach (hvor vi forventede en del sne) på et øjeblik, og næste dag gav dårligt vejr os tid til at hvile og være produktive, læse: skrive e-mails, speciale, foto-/videoredigering, osv.
Om aftenen fik vi selskab af Mark og Lovro, som var på vej hjem fra Schweiz, men blev forført af tanken om frisk, luftigt sne og det varme læ fra en autocamper. Normalt er det ret trangt for fire skiløbere i en autocamper om vinteren, men vi satte hurtigt alt udstyr på plads, lavede aftensmad uden problemer og spiste det meget behageligt, takket være det suveræne layout på A 70DK.
Masa: "Vores oprindelige plan var at stå på ski i Saalbach i to dage og derefter tage til Frankrig, til Les Arcs skiområde, hvor sæsonens andet freeride-løb var planlagt. Derefter ville vi vende tilbage til Slovenien, hvor Maj ville gå ombord på et fly til Georgien, hvor næste konkurrence fandt sted”.
Selvfølgelig ville livet være for simpelt, hvis det gik efter planen. På grund af dårlige sneforhold i Frankrig blev konkurrencen udsat et par dage, hvilket ødelagde hele vores plan og "aflyste" flyet til Georgia. Nå, heldigvis var vi på vej med autocamperen, så vi var ikke afhængige af reserverede overnatningssteder, og derfor generede ændringen i sidste øjeblik os ikke så meget. Vi var trods alt i stand til at blive i det snedækkede Østrig endnu længere.
Efter et par dage i Saalbach, var vandtanken tom og batterispændingen faldt, så vi overnattede en nat på en vinterlejr for at være klar og fri igen de næste par dage. Vi fortsatte videre mod Weißsee-skiområdet og senere til Gerlos-passet, hvor vi udnyttede de fremragende forhold, inden vi fortsatte vores vej mod Innsbruck. Der skiftede vi skistøvler ud med klatresko, og besøgte et af de største og nyeste klatremotionscentre i verden. Ja, taget i betragtning, at vi i det meste af tiden rejste alene (i en autocamper med op til syv sengepladser), havde vi virkelig ubegrænset plads, og så kunne vi sagtens tage klatreudstyr med udover otte par ski og ski-skrammel. Det gjorde det muligt for os, at få mest muligt ud af dage med dårligt vejr eller de dage, hvor dine fødder bare ville have en dag uden skistøvler.
Vejen førte os videre til mere nyt sne, hvorefter vi landede i vores hjem St. Moritz. Også her ventede den friske sne på os. Yderligere to dage sluttede for tidligt, og vi fik igen selskab af Mark, som fulgte med os til Frankrig.
Lige da vi krydsede den franske grænse, modtog jeg en e-mail om, at løbet i Les Arcs var aflyst, fordi den sidste front ikke bragte nok frisk sne, til at man kunne tillade sikre forhold for deltagerne.
Vi havde intet andet valg end at stoppe undervejs, forberede morgenmaden i fred og vurdere situationen. "Heldigvis er vi på vej med en autocamper, og vi havde ikke et dyrt hotel booket i Frankrig" tænkte vi og forsøgte at finde nogle positive ting i situationen.
Vi nød de behagelige 20 grader nær Torino og klatrede lidt på klippen for første gang i år.
1000 kilometer og 24 timer senere var vi tilbage under Maloja passet, hvor det sneede kraftigt. Autocamperen blev helt ren, og det lykkedes os også at komme over passet uden brug af kæder. Dagen efter blev vi belønnet med masser af frisk sne i St. Moritz. Det var den lange køretur værd, som ellers havde plaget os dagen før! Et nyt fly til Georgien var booket, så vi sagde farvel til Mark samme aften og tog afsted på en natkørsel til Slovenien, som vi brugte på at genopleve begivenhederne i de sidste to uger.
Man vænner sig meget hurtigt til alle fordelene ved en autocamper, især hvis man er vant til vintercamping i en bil eller varevogn, der ikke er tilpasset vinteren. Et varmt brusebad efter skiløb, et fuldt udstyret køkken, køleskab, stor seng, god ståhøjde, varme, tørre skistøvler samt handsker, stort bord, el og masser af plads, var ikke ligefrem standard-ting på mine bil - eller varevogns-ture de seneste år. Denne gang satte jeg stor pris på den komfort, som autocamperen tilbød, og jeg håber snart at tage afsted på et nyt eventyr med en af Sun Livings autocamperne.
