5 ting du skal huske, når du rejser med van- eller autocamper
Er du klar til at tage på eventyr i din Sun Living autocamper eller van? Uanset om du planlægger en vinterrejse til et sneklædt landskab eller en forårsudflugt, er der nogle vigtige ting at overveje, inden du kører afsted.
Som nybegynder - eller måske endda som erfaren autocamper-fører, er du muligvis ikke klar over nogle af de mest almindelige fejl, der kan ødelægge dine ferieplaner...
5 GODE RÅD:
1. REGELMÆSSIGE AFTALER HOS FORHANDLEREN
For at sikre dig en fantastisk ferie uden uventede problemer, er vores første råd meget enkelt: Book en aftale hos din forhandler før din næste tur. Regelmæssig vedligeholdelse og kontrol kan hjælpe med at forhindre uventede nedbrud og holde din autocamper eller van i perfekt stand.
2. BEVÆGELIGE DELE
En af de største fejl, folk begår, er at springe vedligeholdelse over i et år, hvis køretøjet ikke er blevet brugt ret meget. Når bevægelige dele står stille i lange perioder, kan de blive fastlåste. Dæk på et stillestående køretøj kan deformeres, blive flade eller blive beskadigede. Selvom de ser okay ud, anbefales det at skifte dem efter seks år.
3. TESTS
For at forhindre vandindtrængen bør du lade en officiel forhandler udføre en tæthedskontrol (ikke mindst, fordi der medfølger 10 års tæthedssikring på dit køretøj fra sæson 24/25, hvis du overholder kontrollerne, som kun må udføres af en autoriseret forhandler). Glem ikke at tjekke bremser og støddæmpere også. Når det gælder gas, så bed din forhandler om at kontrollere alt, der har relation til det, herunder gasrør, som har en udløbsdato.
4. VÆSKER OG STRØM
Det er også vigtigt at fylde alle væsker i motoren og lade din forhandler udføre de nødvendige kontroller i henhold til producentens anvisninger. Geninstaller og tilslut startbatterier og ekstra batterier, og tjek både batterispænding og opladning om nødvendigt. Få også testet alle tilsluttede 12V-enheder.
5. GARANTI
Husk, at regelmæssige årlige eftersyn af en ny autocamper eller van også er nødvendige for at opfylde garantibetingelserne. Book en aftale hos din forhandler og få en fantastisk ferie!
Så pak dine tasker, spænd sikkerhedsselen, og gør dig klar til de bedste oplevelser i dit liv. Hvis du har ovenstående 5 tips i tankerne, er du hvertfald godt på vej mod en bekymringsfri og uforglemmelig roadtrip.
God rejse!