Autocamperferie med mine pelsede venner
Foråret var kommet, og det var blevet tid til, at mig og mine 3 hunde pakkede autocamperen og tog af sted. Vi kørte af sted i vores Sun Living S70SP. For mig er en autocamperferie med hunde den perfekte kombination af afslapning, sightseeing, natur og vandreture. Det er også vigtigt for mig, at mine ferier er hunde-venlige.
At tage på ferie med sine hunde, kræver nogle specielle hensyn ift. planlægningen og gennemførelsen af turen, men det er noget, jeg personligt gerne tager med. Mine hunde er en del af turen, og selvom det kan være tidskrævende og en smule besværligt, så opvejer glæden ved de fælles oplevelser det hele.
Med den store garage, som jeg har ombygget til at være hundevenlig, er Sun Living S70SP perfekt til at tage hundene med. Trods ombygningen er der altid masser af opbevaringsplads tilbage - men som primært solo-rejsende udnytter jeg det som regel aldrig fuldt ud. Alligevel bliver jeg altid imponeret over den generøse plads i S70 – som bare er 7 meter lang.
Nu til vores rejse: Jeg startede med et højdepunkt – sightseeing i Strasbourg. Natten før havde vi tilbragt på en campingplads udenfor Strasbourg, midt i skoven. Når jeg vælger en campingplads, sørger jeg altid for, at den er hundevenlig, hvilket betyder gode muligheder for gåture. Jeg kan godt undvære "luksus" for dette, fordi det er vigtigt for mig, at hundene får tilstrækkelig motion, især før vi besøger byer. Vores plads var perfekt, lige ved skovbrynet med gode stier at gå på og kun omkring 9 kilometer fra centrum af Strasbourg.
I Strasbourg valgte jeg parkeringspladsen ved Nordkirkegården, hvorfra man nemt kunne komme til byens centrum med offentlig transport. Strasbourg var en livlig by med nogle skønne seværdigheder. Udover kvarteret "La Petite France" med masser af traditionelle bindingsværkshuse, små gader og mange restauranter og caféer, fandt jeg katedralen og det parlamentariske kvarter særligt interessante. Floden Ill, der snor sig gennem hele Strasbourg, gav byen en helt speciel charme.
Efter by-besøget blev vi draget mod naturen og kørte ad Alsace-vinruten, også kaldet "Route des Vins". Strækning på 170 kilometer gennem vinregionen Alsace, er en af de ældste turistveje i Frankrig. Landskabet var simpelthen betagende: rapsmarker, vinmarker, vingårde, maleriske landsbyer og frodige enge mod baggrunden af Vosges-bjergene.
Ruten var perfekt til autocamper, og min Sun Living S70 var i sit rette element. Vi kørte i et roligt tempo fra landsby til landsby, stoppede hvor vi havde lyst, slentrede gennem de små landsbyer og nød den alsaciske atmosfære. Udsigten over vinmarkerne og det smukke landskab var helt afslappende. At køre var ren fornøjelse. Der var mange holdepladser og campingpladser at vælge imellem, så man kunne nyde en af de mange vinsmagninger og slappe af om aftenen. Det var simpelthen skønt at have sit hjem på hjul med sig! Jeg tror, hundene også så autocamperen som et "andet hjem" og nød at slappe af i den.
Langs vinruten besøgte vi byerne Obernai, Dammbach La Ville, Ribeauville og Kintzheim. Vi overnattede i Obernai ved vinmarkerne på en simpel parkeringsplads og i Kintzheim ved fugleparken. Begge steder var ikke officielle campingpladser, men der var heller ingen forbud der. Gå-mulighederne var ideelle, og hundene elskede disse stop! Takket være solpanelerne, inverteren og batteriet kunne autocamperen klare sig i flere dage, uden at være tilsluttet strøm. Det var en kæmpe fordel. Mange campister kender og elsker følelsen af frihed, uafhængighed og fleksibilitet, og det var virkelig tilfældet for os.
Jeg altid gør mit bedste, for at undgå at forstyrre nogen, med hverken min tilstedeværelse, den parkerede autocamper eller hundene. Vi lader ikke noget affald ligge, undgår at tiltrække opmærksomhed og overholder altid de lokale regler. Som ejer af flere hunde, er det altid noget der ligger mig meget på sinde.
Fra den franske vinrute fortsatte vi ind i det bjergrige område i Vosges. Jeg havde valgt den berømte "Route de Crêtes", også kendt som Vosges Ridge Road. Det er en af de mest imponerende bjergveje i Frankrig, der løber langs hovedkammen af de sydlige Vosges på en højde af næsten 1.200 meter, med en samlet længde på 75 kilometer. Vejen blev oprindeligt bygget af franske tropper under Første Verdenskrig som en forsyningsvej. Sneen bliver nogen gange liggende i området indtil april, så jeg vil klart anbefale at køre autocamper i området fra maj til oktober.
Fra Col du Bonhomme i nord, via Col de la Schlucht, Hohneck, Markstein, Grand Ballon og Cernay i syd, passerer ruten flere Første Verdenskrig-steder og forbi det højeste bjerg i Vosges, Grand Ballon. Det meste af tiden flankeres vejen af løv- og blandingsskove, og der er vidunderlige udsigter over de skovklædte skråninger af Vosges, Rhindalen og Schwarzwald på den modsatte side. På klare dage når udsigten langt ud over de schweiziske Alper og Mont Blanc. Kort sagt - et paradis for eventyrlystne autocamper- og campervan-entusiaster. Ruten, som også er meget populær blandt cyklister og motorcyklister, krævede lidt kørefærdigheder, men det var ikke exceptionelt svært at køre rundt i terrænet.
Langs ruten er der flere rummelige parkeringsområder, hvor man kan nyde udsigten, tage på vandreture, mountainbiking eller stoppe ved en restaurant. I vintermånederne kan man også dyrke vintersport her. Der er også mange camping- og parkeringspladser - så man kan tilbringe flere dage her. To meget smukke søer, Lac Blanc og Lac Noir, ligger også på ruten, men her er parkeringsmulighederne lidt begrænsede.
Route de Crête ender i Cernay, men jeg besluttede mig for at tage en genvej og køre til Colmar. Colmar er den tredje største by i Alsace og har en særligt charmerende atmosfære. Den gamle bydel er præget af brostensbelagte gader og bindingsværkshuse fra middelalderen og renæssancen. "Lille Venedig" imponerer med kanaler, der løber gennem bybilledet. Her finder man ikke bedre tarte flambée.
I Colmar selv boede jeg på Camping De I'lll direkte ved floden. Med udsigt til floden var det altid særligt dejligt om morgenen at åbne vinduet op ved siden af sengen i bagenden, og nyde udsigten.
Den eneste ulempe var den meget støjende motorvej på den anden side af floden. Men udsigten, det meget venlige personale, de rene sanitære faciliteter og den rummelige engplads lige ved flodbreden opvejede det. Gåturen til centrum af Colmar var lidt lang, knap 30 minutter, så en cykel ville bestemt have været en god idé. Desværre var gå-mulighederne også lidt begrænsede på grund af beliggenheden, men for en nat var det ok med hundene. På trods af den smukke campingplads ville jeg ikke være blevet der længere, da det ikke var helt ideelt ift. mine og hundenes behov.
Fra Colmar satte jeg kursen mod Tyskland med mine hunde. Vi havde planlagt at køre langs vinruten på den tyske side og opleve Rhinland-Palatinate.
Vores første stop var Wissembourg, lige ved grænsen. Her fyldte vi diesel og vinsortimentet op – det var simpelthen nødvendigt. Jeg bliver altid glad for at se, hvor godt udstyret Frankrig er, når det kommer til campingpladser. Netværket af pladser og servicepunkter er enormt, og det virker som om, franskmændene generelt er meget glade for at campere. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor mange der møder en med venlighed, når man kører rundt. Der er altid stor vilje til at hjælpe, hvilket ofte er en stor fordel for mig som primært rejser alene.
Wissembourg er en hyggelig lille by. Det gamle kvarter "Le Bruch" langs bymuren og det gamle vaskehus ved Lauter er særligt specielle. Der er heller ikke så langt til den tyske Vindrueport, som bestemt er et besøg værd.
Vi fortsatte langs den tyske vinrute, som var lige så smuk at køre på som den franske side. Landskabet mindede mig næsten lidt om Toscana. Vinruten er kendetegnet ved at vinmarkerne strækker sig så langt, som øjet rækker - men også for kilometervis af mandeltræ-alléer, der farver landskabet pink om foråret. Mange begivenheder og guidede ture finder sted under "mandelblomstringen."
Utallige vandremuligheder, fremragende mad og charmerende landsbyer fangede hurtigt min opmærksomhed, og vi tilbragte et par meget afslappende dage på campingpladsen i Klingenmünster. Denne campingplads var endda gratis, og der var mulighed for strøm og affaldshåndtering mod betaling. Et besøg ved Landeck-ruinerne afsluttede vores tur gennem Alsace og vinruten, før vores Sun Living S70 bragte os hjem igen. Og som vi alle ved, så er ferien aldrig slut, før den næste er planlagt, så forhåbentlig er vi snart i gang med at planlægge vores næste tur!
Følg Julia på Instagram!
